Vej, trafik & bane

Portaler

Priess Steel A/S producerer vejportaler og ophængninsudstyr til ophængning af vejtavler på det danske vejnet.

Vejportaler er typisk brugt til montering af vejtavler over kørebanearealet. Vi fremstiller vejportaler enten af rundstål i gitterkonstruktioner, RHS profiler eller tilsvarende materialer.

Vejportaler og udstyr fremstilles og varmforzinkes efter vejdirektoratets vejregler for projektering af tavleportaler.

Se mere om reglerne på www.vejdirektoratet.dk.

Brug for hjælp?

Har du specielle ønsker til design eller anvendelse af gittermaster, står vi naturligvis til rådighed.

Du kan kontakte os her.

Venterum

I samarbejde med DSB (De danske statsbaner) og PUBLIC ARKITEKTERNE har vi udviklet et fleksibelt og modulært venterum.

Venterummet bruges primært på baneplatforme som venterum til rejsende gæster. Men de kan også anvendes til andre formål.

Kontakt os her for yderligere infomation.

Venterum i flere varianter

Du kan få venterummet i 2 slags modeller.

  1. Venterum lukket: Bygget som et lukket rum med glasdør i hver endegavl.
  2. Venterum åbent / læskærm: Bygget som afskærmning med en langside åben.

Alle modeller fås med og uden overdækning som afskærmning for uvejr og sol.

Sokkel

Soklen på venterummet er opbygget af 6 mm metaliseret plade, som boltes på de bærende hjørnesøjler.

Efterfølgende lakeres soklen i RAL-farve efter eget valg.

Siderne

Siderne på venterummet er opbygget af vinkeljernsrammer i 900mm moduler, hvori der kan monteres hærdet glas eller strækmetal alt efter risikoen for hærværk.

Efterfølgende lakeres siderne i ønsket RAL farve.

Døre produceres i hærdet glas med dørpumpe og håndtag i rustfrit stål.

Tag

  • Udvendigt: aluzinkplade, som lakeres. Integreret med tagrender og nedløbsrør i hjørnesøjlerne.
  • Indvendigt: loftplader i aluminium lakeres i ønsket RAL-farve med integreret belysning og strømstik. Der kan på forespørgsel integreres infoskærm.

 

Bænke

I venterummet er der integreret bænke og skraldespande. Disse bygges op på stedet via fundamentsøjler.

Vi lægger efterfølgende et flisegulv eller en anden type gulvbelægning efter dit eget valg.

Montage

Venterummet kan samles på stedet eller på vores fabrik i Vinderrup, hvorefter venterummet efterfølgende løftes på plads.

Vi kan stå for hele monteringen af venterummet. Kontakt os her for yderligere information.

Solcelleanlæg

Der er en ny variant af venterum under udvikling, hvor der integreres solceller på taget.

Solcelleanlægget på taget sikrer, at den indvendige belysning i venterummet kan drives af anlægget. Dermed kan venterummet også installeres på utilgængelige steder, hvor der i dag ikke er tilført strøm.

Vi kan levere solcelle-venterummet ved forespørgsel. Kontakt os her.

Banemaster

Vi har gennem årene leveret tusindvis af køreledningsmaster og beslag til Banedanmark fremstillet i RHS/TPS profiler såvel som i cortenstål.

Til belysning på baneområder har vi ligeledes leveret adskillige master udført i RHS/TPS profiler samt produceret gitterkonstruktioner til wireophængt belysning.